I vædderens tegn

  

Trine Dyrholm er født i vædderens tegn. Det er selvfølgelig op til folk selv, hvor meget de vil tro på astrologi og horoskoper, men en vis sandhed er der nok i det.

Nedenfor er i hvert fald angivet en række karakteristika, som skulle være kendetegnede for en vædder
:

Vædderen vil være den første og den hurtigste og kan alt selv. Vædderen er derfor den typiske sprinter i sportsmæssig sammenhæng. Han er også individualisten og kan derfor have lidt svært ved at falde til i en holdsport. Han har et stærkt opfarende temperament og et krigerisk sind, hvilket gør ham til en viljestærk ener, der klarer sig godt, hvor en eksplosiv indsats er nødvendig. Det betyder, at vædderen også let kommer galt af sted. Hans valgsprog kunne meget vel være, at det er bedre at komme galt af sted, end slet ikke komme af sted. Vædderen elsker at erobre nyt land, og det betyder ikke noget, at der skal sværdslag til for at nå frem. At kæmpe er en nydelse for ham. Den stærke ild der brænder i vædderen, gør at han har lidt svært ved at acceptere stilstand. Derfor har vædderen ikke den store og veludviklede evne til at dvæle ved de opnåede resultater, når der skal hele tiden erobres nyt land. Det er også muligt at miste interessen, hvis der opstår en anden kamp,  der virker mere interessant. Midt i kampens hede er vædderen til gengæld meget engageret. Han kommer let til at sprede din energi over lidt for mange områder. Vædderens sind er ikke så kompliceret. Han kan blive meget gal meget hurtigt, men lægger til gengæld hændelser bag sig i samme tempo og hænger ikke fast i gamle følelser og vaner og bærer derfor heller ikke rundt på gammel nag.

Job:

Vædderen er en ledertype, der gerne vil have mulighederne for at gå til opgaverne på din egen måde. Han skal have selvstændige opgaver, uden at være for bundet af teamwork. Han går hurtigt og kontant til opgaven, og han er ikke bange for at opgaven er for stor. Vædderen trives godt i projektorienterede opgaver, hvor afvekslingen er stor. Hvis han er involveret i opgaver der er store og strækker sig over lange periode, er der stor risiko for, at han når at miste interessen, før opgaven er løst. Hvis opgaven byder på en masse uforudsigelige opgaver undervejs, så er der ingen problemer.

                     

Arbejdsområder, som vil være velegnede for en vædder:

Soldat, politibetjent, sportsmand/kvinde, pioner, selvstændig, eventyrer, leder, kirurg, smed og skulptør

Kærlighed:

Når vædderen først er blevet forelsket, så skyder han ingen midler for at vise hvad han har på hjerte. Han tager meget gerne det første skridt. Egentlig elsker han lidt modstand fra sin partner, da det ligger i blodet på ham, at han gerne vil mærke følelsen af at have erobret sit bytte. Det behøver ikke foregå med sværdslag, men lidt modstand er kun en ekstra inspiration for vædderen. Vædderen er et ildtegn, og det kommer hans partner meget hurtig til at opleve. Når vædderen først er tændt, så er han meget tændt. Hans begejstring er meget stor. Til gengæld kan ingen sige om vædderen, at han er kedelig og forudsigelig.

Kendte personer født i vædderens tegn:

Trine Dyrholm, Helmuth Kohl, H.C. Andersen, Karen Blixen, Dronning Margrethe, Jørn Utzon, Charles Chaplin, Tommy Kenter, Poul Schlüter, Lisbeth Dahl, Vincent van Gogh, Bjarne Riis, Brian Nielsen, Henrik Voldborg, Jesper Skibby, Anne Marie Mathiasen

Stephen Karcher: Den illustrerede encyklopædi om spådomme og forudsigelser, Lademann, 1998

Derek og Julia Parker: Astrologi, Det Ny Lademann, 1990