Ægteparret Dagmar og Torben Bastiansen har gemt alt hvad de gennem et helt
liv sammen har været i berøring med.
Gasregninger, sporvognsbilletter, indbydelser til afdansningsbal, børnenes
stilehæfter, rationeringsmærker, patentpropper, dagbøger ført gennem en
menneskealder.
Det hele omhyggeligt dateret.
Museumsmanden Antonio Perenna får fingrene i denne guldgrube af
kulturhistoriske effekter, og han får en bizar ide.
Han etablerer Livsudstillingen og ansætter to unge
mennesker, Bice og Nik, til at spille Dagmar og Torben.
De to ældre menneskers liv bliver gennemspillet fra den dag for 60
år siden, da de mødtes første gang, og op til i dag.
Radiospillet bygger videre på figurer, som man kender
fra Svend Aage Madsens roman At
fortælle menneskene fra 1989
I sidstnævnte roman opstod nogle af de personer, vi
møder i Livsudstillingen, samt den lejlighed fyldt til
bristepunktet med minder, der danner grundlag for udstillingen i stykket.
Instruktion:
Emmet Feigenberg
Manuskript:
Svend Aage Madsen
Teknik:
Erik Holmen
Medvirkende:
Elin Reimer
John Hahn-Petersen
Bodil Jørgensen
Henrik Jandorf
Trine Dyrholm
Nikolaj Kopernikus
Sendt første gang: 23. april 2001
Varighed: 77:25 min
Anmeldelser:
Jyllands-Posten, 22. april 2001